ROSA

SPOT

MXD
 


FORSIDE
NYHEDER
FESTIVALBILLETTER
DSB WILDCARD FESTIVALBILLETTER
PROGRAM OG
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
INTERVIEWS
KONFERENCIERS
TORSDAG: ÅBNINGSAFTEN
TORSDAG: KONFERENCE OG UDSTILLING
SPOT CAFE
INFO OM SPOT
INFO-KORT
FORMÅL OG
KONCEPT
SAGT OM SPOT
SPOT HISTORIE
SPONSORER OG
PARTNERE
OMRÅDEANSVARLIGE
TEKNIK
BLIV FRIVILLIG
KONTAKT OG
FEEDBACK
NYHEDSBREV

Ur-premiere under SPOT på nyt projekt24. April, 2007

Martin Buhl | 

SPOT Festivalen byder på ur-premiere på et helt nyt musikalsk projekt kaldet Munch & Munk: The Broken Beats’ frontfigur og sangskriver Kim Munk er gået sammen med Sorten Mulds tekniske mester Henrik Munch om et helt nyt samarbejde, som er støttet af Statens Kunstfond .


Munch & Munk - på jagt efter en musikalsk
historie om "det gode/onde" på SPOT.  
(Foto: Henrik Friis).


 
Det udmønter sig i en næsten timelang sammenhængende musikalsk historie, hvor idéoplægget kommer fra Kim Munk, og hvor Henrik Munchs arsenal af lagrede soundscapes såvel som helt nye kreationer bliver brugt til at forme historien. Udgangspunktet er en person, som netop har gået en katastrofal hændelse igennem, og hvor man så ser tilbage på det gode/onde, der leder op til…
Sådan ser projektet i hvert fald ud lige nu, hvor de to herrer arbejder på højtryk for både at finde frem til endelig historie, udtryk, præsentation m.m. Men pt. er intet givet – bortset fra at det hele afsløres på SPOT, altså.





SPOT præsenterer også Jens Unmack, og når han entrer scenen på SPOT,  kan publikum stifte bekendskab med sangene numrene fra helt aktuelle ”Aftenland Express” (som er produceret af Nikolaj Nørlund). Albummet er faldet i god jord hos landets musikanmeldere såvel som hos tilhængerne af sangerens fantasifulde rock’n'roll-toner og poetiske tekster.


Jens Unmack på SPOT med "Aften Express"
i bagagen.

I den stilsikre pop-afdeling møder man Hush, som med den nye cd ”For All The Right Reasons” har foretaget et musikalsk hamskifte siden duo’en i 2004 henrykte publikum og det danske anmelderkorps med deres fængende country-debut. I februar kom det nye album på gaden, som stilmæssigt udfoldes i et kompromisløst pop-univers, der dog indeholder få afstikkere til andre musikgenrer.

På SPOT kommer også moi Caprice, der flere gange har toppet listen på ”Det Elektroniske Barometer” på P3 - ligesom en række af kvartettens singler har været udpeget som ”Ugens uundgåelige”. Seneste album ”The Art Of Kissing Properly” førte til en ”Steppeulv”-pris” for ”Årets orkester”. Og på scenen har moi Caprice evnen til at skabe en melankolsk og bittersøde stemning, som befinder sig i den mørkere ende af pop-spektret.               
            

moi Caprice - vinder af "Steppeulv"-pris" som
"Årets orkester"











Derudover er Stella Polaris bestilt til at lukke op for elektroniske lydbølger og skabe stemningsfyldt chill-out-musik spredt ud i naturskønne omgivelser. På SPOT vil et håndpluk af Danmarks førende DJ's og electronica-navne, med Krede, Buda (Klovn) og Opiate i spidsen, invitere publikum til et afslappet musikalsk ”pitstop” under den åbne blå himmel på Musikhusets grønne arealer. Ydermere vil to nye århusianske navne - Matias og Løwenstein fra klubberne ”Fresh” og ”Loco” samt to af Stella Polaris' residente DJ's, rutinerede Nicka og Kalle B, få chill-out-konceptet til at gå op i en højere enhed.







         


Mail til ROSA