Tekst: Erik Barkman. Foto: Didde Elnif. | 

Fire sangskrivere i familieterapi

Fire sangskrivere har sat hinanden stævne. De har det danske sprog til fælles – og ikke så forfærdelig meget andet. I Musikhusets Lille Sal skal de diskutere ”hverdagstekster”.

Moderator Ivan Pedersen åbner diskussionen med at stikke til deltagerne: Niels Skousen, Peter Sommer, Anne Dorthe Michelsen og Niarn. ”Hvem gider egentlig høre om din kattebakke, Anne Dorthe, eller dine overvejelser om at blive gammel, Niels Skousen?” Han er lige blevet færdig med Michelsen, da Peter Sommer, der er sidst i rækken, tager ordet:
- Skal vi ikke stoppe her? foreslår han spagfærdigt.

Publikum i den saunavarme Lille Sal griner. Det kommer de til at gøre en del den næste time. Men Pedersen bevarer fokus og giver også Sommer en omgang, inden han lidt overraskende opsummerer aftenens emne som et spørgsmål om, hvorvidt Woody Guthrie-traditionen – hvor en mand og hans guitar siger samfundet nogle borgerlige ord – marginaliserer genrer som hip hoppens forsøg på at kommentere på livet, samfundet og det hele.

Det ved panelet nu ikke rigtig, om den gør. I det hele taget er der ikke mange, der bider på Ivan Pedersen madding, når han forsøger at diskutere sangskriverens forhold til samfundet. Måske fordi panelet har forberedt sig på at snakke om hverdagstekster – ikke politisk protest. Det bliver det ikke til så meget med, men tonen er meget hverdagslig, ikke mindst da Peter Sommer midt i seancen undskylder sig og går på toilet. Han husker heldigvis at tage mikrofonen af.

En samspilsramt familie
De ligner faktisk lidt en samspilsramt familie, som de sidder dér side om side i de bløde plysmøbler. Skousen med faderlig eftertænksomhed og pink skjorte, Niarn som den utilpassede teenager i baggy bukser – og kasketten trukket helt ned over øjnene. Elegante Michelsen med moderlige formaninger til mænd og anmeldere, Sommer i slidt denimlook og afvæbnende onelinere. Svært at vurdere, om Sommer er storebror, elsker eller den nye mand, men ellers er rollefordelingen klar.

Deltagerne taler sig varme undervejs, men debatten har stadig svært ved at finde sin form. Til gengæld får publikum mere at grine af. Ikke mindst, da Ivan Pedersen byder Niarn op til dans:
- Niarn, må jeg drille dig?
- Det må du godt … Så kan jeg bare ikke tage ansvar, hvis du får bank.
- Jeg kommer faktisk fra et hårdere kvarter, end du gør!
- Er det der, du skal sove i nat?

Panelet brænder mest for at snakke om hverdagssangen som en meddelelse, der skal ramme nogen. Niarn fortæller med stolthed om at forene en søster og hendes spjældende bror med en raptekst, mens Sommer taler mere generelt om at ”danner billeder” med sine sange – og så opleve, at andre også kan se de billeder. ”Helt banalt handler det vel om et behov for at blive hørt,” mener Anne Dorthe Michelsen.

Alle fire sangskrivere er helt blottede for ambitioner om at redde verden. Til gengæld vil de gerne byde lytteren på et alternativ til mainstreamkulturen med deres musik – ”vise, at der er en anden vej,” som Sommer udtrykker det. Og trods Pedersens benspænd lykkes det faktisk Skousen at opsummere dagens emne med en præcision, der er hans egne sangstekster værdig:

- Der er en hverdag udenfor mediernes hverdag. Egentlig er det vel bare den, vi alle sammen prøver at beskrive.