Tekst: Frank Steffensen. Foto: Kasper Laurvig Borch |
Arnbjørn Marklund - leder af dagens speed meetings
|
|
Da fløjten lød og der blev takket af for denne gang, kunne deltagerne ved eftermiddagens MXD speed meetings drage videre ud i SPOTs musikalske tagselv-verden med en række nye ansigter og branchekontakter i bagagen.
Norske Arnbjørn Marklund, der har arrangeret flere speed meetings, kan erfaringsmæssigt fortælle, at konceptet er en rigtig god ide: - Folk sidder og snakker i omkring ti minutter, og når de så ser hinanden i aften, er kontakten allerede knyttet og dialogen kan fortsætte.
Og med ved de varme borde på balkonen i Musikhuset var booker af de internationale indslag på den hollandske branchefestival Eurosonic, Robert Meijerink:
|
Robert Meijerink - booker for Eurosonic
|
- Mit hovedformål med møderne er jo musikken, altså at knytte bånd til den danske musikbranche, finde nye, spændende artister og lære mere om, hvad der sker på denne scene lige nu, forklarer Meijerink. Efter at have overværet sidste års SPOT Festival bookede han bl.a. Oh No Ono og Dúné til dette års Eurosonic. Han er bl.a. tilhænger af mødekonceptets kompakte form:
- En fordel ved konceptet er tidsrammen. Det er jo sådan, at når man kun har ti minutter til hvert møde – så er man nødt til at tale lige ud af posen fra start, hvis man vil have noget ud af det, forklarer han. Udover hans deltagelse ved speed meetings har han også været en tur rundt i de århusianske pladeforretninger for at få andre bud på, hvad der rører på sig på den danske scene.
Et band, der gennem længere har rørt på sig, er Efterklang, hvis eksperimenterende musik det seneste stykke tid har gjort sig positivt bemærket i USA. Én af de dansker deltagere er Rasmus Stolberg fra Efterklang, der i dagens anledning har taget sin anden kasket på: Han er både manager for bandet selv og dets pladeselskab Rumraket, og dagens møder kastede da også lidt af hvert af sig, forklarede han ovenpå møderne:
Rasmus Stolberg - pladeselskabsmanager og med i Efterklang
|
|
- Jeg var meget glad for det, det var en god og brugbar oplevelse. Men nu kommer jeg jo som ham, der tilbyder noget. Og det er da klart, at man skal kæmpe lidt om opmærksomheden. De udenlandske branchefolk går jo hjem med en stor bunke cd’er.
Trods konkurrencen fik han dog alligevel sendt bolden over på den anden side af Atlanten
Jeg havde et godt møde én fra et amerikansk pladeselskab. Jeg har signet en amerikansk artist, som jeg leder et pladeselskab til i Nordamerika. Og så havde jeg fine møder med nogen, der laver digital distribution, og med både bookere og festivalarrangører. Så der kom mange ting positive ting, lød det fra Efterklang/Rumraket-manageren.
|