Tjek årets SPOT-navne ud inden festivalen: Netradio og enkeltnumre i streaming-on-demand i samarbejde mellem SPOT, KODA og GRAMEX.
Samarbejdet sikrer dels, at du kan høre årets bands online, gratis og lovligt - samtidig med at kunstnerne får betaling, når du hører deres musik.
SPOTs netadioplayer starter i det øjeblik du klikker ind på sitet, lige som der under præsentationen af de enkelte navne kan høres to musikeksempler i deres FULDE længde.
KODA (KOmponistrettigheder i DAnmark) og GRAMEX sikrer at sangskrivere og udøvende musikere får betaling for deres musik, når den spilles offentligt. Også på nettet. Filosofien er, at de penge kunstnere får ved lovlig brug af deres musik på nettet, er er starten til mere musik.
Det vil KODA gerne fortælle endnu mere om under festivalen, hvor du træffer organisationen på "Musik på nettet"-standen på festival-området. Standen, som KODA har i fællesskab med musiksitet Mymusic.dk, byder på events, paneldebat og rådgivning - alt sammen med fokus på musik på nettet.