Erik Barkman, foto: Lars Rune Jørgensen, Kasper Borch. | 

Arvefejden endte i ærgrelse (foto: Jørgensen)

Det danske landshold og Officersplads røg fra helvede til himlen og tilbage igen, da Sverige skrivebordssejrede 3-0 i Parken. SPOT Live vejrede stemningen.

Fodbold og festival er måske nok et aparte par, men den danske fodboldappetit er glubsk. Derfor er der også tradition for at konvertere rockscener til storskærme i anledning af særligt vigtige fodboldkampe. Traditionen nåede en slags kulmination, da Nirvanas Kurt Cobain i 1992 kunne lykønske et ekstatisk Roskilde med det europæiske mesterskab i fodbold. Dagens arvefjendeopgør på Officersplads er knap så vigtigt, men nogenlunde lige så dramatisk.

Klokken er 20. Efter den obligatoriske afsyngning af den danske nationalssang og lige så obligatoriske buhen af den svenske bliver kampen fløjtet i gang på den lille storskærm spændt ud foran Officersplads-scenen. I teltet står en ganske talrig forsamling, ikke overraskende sammensat mestendels af mænd. Det danske holds startopstilling bliver vendt og drejet – ”åh nej, ikke Jon Dahl på toppen!” – men SPOT-publikummerne får snart mere alvorlige sager at klage sig over.

For det tager blot det svenske landshold seks minutter at udnytte et dansk forsvarskiks til at bringe sig foran 1-0. For hver langsomme gengivelse af forsvarsspiller Michael Gravgaards kiksede tilbagelægning lyder endnu et ærgerligt ”neeej!” fra de slukørede fodboldentusiaster. Men det bliver værre endnu: Efter 22 minutter bliver et frispark snittet lidt heldigt i mål til svensk tomålsføring, og blot tre minutter senere fumler svenske Johan Elmander bolden ind over den danske målstreg. Parkens måltavle: 0-3.

- Det er helt vildt! kommenterer en hovedrystende ungersvend.
- Danmark har stadig chancer, fastholder kommentator Jan Mølby på storskærmen.
- Gu har de da ej! replicerer en frustreret SPOT-publikummer på Officersplads.

Vild jubel under teltdugen (foto:Jørgensen)

Efter 33 minutter er stemningen så desperat, at et hjørnespark til Danmark bruges som påskud til jubel. Men hjørnesparket fører ad omveje til en 1-3 reducering, og så er der for alvor noget at juble over. Alligevel er stemningen afventende og forbeholden resten af første halvleg. Nogle er allerede smuttet videre i festivallandskabet på jagt efter mere opløftende oplevelser.

Anden halvleg bliver styrkeforholdet vendt på hovedet. De fodboldentusiaster, der stædigt har fastholdt håbet og forsaget livemusikkens glæder, finder pludselig livsglæden : Først reducerer Jon Dahl Tomasson til 2-3, hvorefter den århusianske helt Leon Andreasen gør det til 3-3. Vild jubel på Officersplads, hvor ølkrus og iturevne SPOT-flyers slynges op i luften, mens rød-hvide fodboldslagsange synges taktfast under teltdugen.

Som bekendt slutter historien om det danske landsholds eventyrlige comeback ulykkeligt. Christian Poulsen slår en svensk angriber i maven med rødt kort og straffespark til følge – men før sparket kan afvikles, løber en dansk galning på banen og langer ud efter dommeren. Han udmarcherer prompte og lader en måbende Officersplads forstå, at Danmark er taberdømt 0-3. Efter kampen står publikum længe og lytter til spillere, trænere og eksperters kommentarer, målløse over den forestilling, de har været vidne til. SPOT Live fanger nogen af dem, der kan løsrive sig: