Martin Buhl |
Dúné - håndplukket til optræden på MUSEXPO
|
|
|
Dúnés optræden på SPOT sidste år imponerede amerikanske Sat Bisla - direktøren for A&R Worldwide og medarrangører af MUSEXPO i sådan en grad, at han efterfølgende har haft en afgørende finger med i spillet, hvad angår den stigende interesse for Dúné i Guds eget land.
Nærmere bestemt har Sat Bisla bragt flere artikler om Dúné på A&R Worldwide Newsletter og promoveret tre af bandets sange på selskabets radiostation. A&R direktørens vigtigste bedrift er dog at have tilføjet Dúné til listen over de 35 håndplukkede bands, der spiller på MUSEXPO.
|
|
|
|
|
|
Dúné - skal bevise deres værd i L.A.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Det danske pladeselskab bag Dúné - Iceberg Records – har ved flere rejser til USA skabt kontakter til 15-20 major labels, som har vist stor entusiasme for Dúnés usleben talent. For at tjekke orkestrets liveoptræden har samtlige selskaber meldt deres ankomst til MUSEXPO. Generelt har MUSEXPO et godt ry i musikbranchen og tiltrækker hvert år en lang række prominente selskaber og branchefolk. Spiller Dúné sit kort godt og leverer to gedigne "Indielectrock" koncerter, kan en international licensaftale måske være inde for rækkevidde efter showcasen.
Stifteren bag Iceberg Records, Manfred Zähringer, tilføjer:
”Jeg regner med og håber på, at vi efter MUSEXPO for alvor kan gå i gang med forhandlingerne om en licensaftale for resten af verden med et amerikansk og et engelsk pladeselskab - vi søger en kombineret deal mellem disse to lande”. I dag udgives Dúné på Iceberg Records i Skandinavien, og i Tyskland, Østrig og Schweiz via licensaftale med Sony BMG.
Dúné spiller to koncerter 29. og 30. på MUSEXPO. |