ROSA

SPOT

MXD
 


FORSIDE
NYHEDER
FESTIVALBILLETTER
DSB WILDCARD FESTIVALBILLETTER
PROGRAM OG
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
INTERVIEWS
KONFERENCIERS
TORSDAG: ÅBNINGSAFTEN
TORSDAG: KONFERENCE OG UDSTILLING
SPOT CAFE
INFO OM SPOT
INFO-KORT
FORMÅL OG
KONCEPT
SAGT OM SPOT
SPOT HISTORIE
SPONSORER OG
PARTNERE
OMRÅDEANSVARLIGE
TEKNIK
BLIV FRIVILLIG
KONTAKT OG
FEEDBACK
NYHEDSBREV

Info om SPOT

 
Foto: Michael Ersted

SPOT Festivalen:

Omkring 100 danske og nordiske upcoming bands og kunstnere med internationale ambitioner giver koncerter i det centrale Århus.
Konferencer og seminarer om aktuelle problemstillinger i musikbranchen.
Cirka 800 danske og internationale akkrediterede fra musikbranchen: Pladeudgivere, publishers, bookere, koncertarrangører, medier m.m.

SPOT Festivalen finder sted:
Fredag 1. juni og lørdag 2. juni 2007 i det centrale Århus.
Start: Fredag eftermiddag. Slut: Lørdag nat.
Festivalplads med scener i og omkring Musikhuset Aarhus og Ridehuset – desuden på flere spillesteder i det centrale Århus.
Hovedindgang/check-in: Musikhuset Aarhus, hvor billetter ombyttes med festivalarmbånd, som giver adgang til alle scener.

Billetter:
Læs om billetsalg under punktet "Festivalbilletter" i menuen til venstre.

Spot Festivalen præsenterer:
Rock, pop, metal, folk, verdensmusik, jazz, hiphop, singer/songwriter, r&b, electronica o.s.v.
Nationalt etablerede orkestre og kunstnere, der satser internationalt samt nye bands udvalgt blandt en lang række ansøgere.

Årets navne:
Bliver løbende offentliggjort på denne hjemmeside - se under "bands".

Adgang til  festivalen:
Ombytning af billet til armbånd sker i Musikhusets Foyer.

Branche-check in:
Musikhusets Foyer.

Tidsskema:
Tidskemaet for de 11 scener under de to dages SPOT Festival udleveres ved indgangen til festival-pladsen. Det kan også downloades her på siden på et senere tidspunkt. Ret til ændringer forbeholdes.

Begrænset kapacitet:
Vi gør opmærksom på, at SPOT Festivalens scener har begrænset kapacitet – det tilrådes derfor at møde frem i god tid før koncertstart.

Musikhuset:
Det er ikke tilladt at ryge og medbringe drikkevarer ved arrangementerne på Musikhusets tre scener.

Forskellige venues, forskellige regler:
Vær opmærksom på, at festivalen er gæster på de forskellige spillesteder, og at der derfor kan forekomme forskellige regler.

Seminarer:
Seminarer afholdes i Filuren – for Lyd+Litteratur-arrangementernes vedkommende dog i Århus Kunstbygning (se Lyd+Litteratur side 30 i programmet).

Security:
Skulle der opstå problemer, bør man straks kontakte vagten ved nærmeste indgang.

DUP-stand:
De Danske Uafhængige Pladeselskaber – DUP – har i år en særskilt bod og stand på festpladsen, hvor sammenslutningen også lader flere af sine kunstnere optræde.

Røde Kors:
Skulle man være uheldig at komme til skade eller få det dårligt, kan man henvende sig i Røde Kors-teltet placeret ved Officerspladsen.

Infoskærme:
Se de sidste opdateringer, eventuelle ændringer m.m. på de opstillede infoskærme i Musikhuset Aarhus’ Foyer samt i Infoteltet.

Infotelt:
I Infoteltet på festivalpladsen, vil der være løbende opdateringer på skærme – ligesom man vil kunne læse “SPOT Live”-anmeldelserne, som laves i samarbejde med Gaffa og MyMusic.dk, og som sættes op hurtigst
muligt efter koncerternes afslutning. Infoteltet laves i samarbejde med TDC.

EnnaBella:
Festivalen EnnaBella har et telt på festpladsen, hvor der begge festivaldage præsenteres en række kvindelige solister, bl.a. Heidi Mortenson, Camilla Munck (Munck//Johnson) og Under Byens Stine Sørensen som dj!

AFTRYK:
”AFTRYK” hedder festivalen, hvor en snes efterskolebands 24. maj spiller på Østhimmerlands Efterskole – med Figurines som special guest. Mange musiker-karrierer er startet på efterskolerne og i erkendelse af dette vigtige arbejde på musikkens område er ROSA både med til at arrangere AFTRYK, ligesom et af de deltagende bands udvælges og er med på dette års SPOT Festival.

Studenterhuset:
Fredag aften – kl.24.00 – laver Studenterhuset i samarbejde med G! Festivalen en færøsk nat med særskilt musikprogram. Fri adgang med SPOT-armbånd.

Pop Revo:
SPOT Festivalen samarbejder i år med foreningen Pop Revo, som har eksisteret og lavet koncerter / festivaler gennem tre år – med musik langt fra midterbanen. På SPOT præsenterer foreningen fire svenske acts, nemlig Love is All, [Ingenting], The Concretes og Sambassadeur.

Fabriken efter SPOT:
Natklubben og spillestedet Fabriken, Klostergade 34 har gratis entre til kl. 02.00 for folk med SPOT-armbånd begge aftener under festivalen. Fredag spiller bl.a Turboweekend, Kernefamilien og DJ Død - i samarbejde med
Soundvenue. Lørdag er der reggae med Club Exodus og DJ Bang Bang Club.

Fodbold:
For det publikum som ikke vil gå glip af EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Sverige, kan kampen opleves live på storskærm lørdag kl. 20.00.

Cowriters på biblioteks-turné:
Festivalens cowrite-projekt (se side 27 i programmet) er på biblioteks-turné i ugen op til SPOT. De 12 musikere spiller efter følgende plan:

21.5. kl. 17.00 på Odense Musikbibliotek.
22.5. kl. 17.00 på Købehavns Hovedbibliotek.
23.5. kl. 17.00 på Roskilde Centralbibliotek.
24.5. kl. 19.00 på Herning Centralbibliotek.
25.5. kl. 15.30 på Hovedbiblioteket i Århus.

Garderobe:

Der er ikke mulighed for at lægge ting i garderobe på festivalpladsen, så medbring ikke mere end du kan bære.

Hittegods:
Hittegods kan hentes på ROSA, Saltholmsgade 22, 8000 Århus C, tlf. 86 12 84 44 umiddelbart efter festivalen.

Parkering:
Nærmeste parkeringsmulighed er Margrethepladsen foran Scandinavian Center.

Om Århus:
Klik på info-kort i venstre side for oversigt over festivalplads, scener, hoteller og transport.
Turistinformation: www.visitaarhus.com, hvor du finder information om byen, kort samt spise- og overnatningsmuligheder.

Transport:
BIL: Motorvej E45 fører direkte til Århus - både fra nord og syd.
BUS/TOG: Med bus eller tog er der forbindelse til de fleste danske byer. Banegården og rutebilstationen ligger begge ca. 5 minutters gang fra festivalpladsen.
FLY: Nærmeste lufthavn er Aarhus Airport (Tirstrup), som ligger 50 km fra Århus.  Herfra er der forbindelse til København og London/Stansted (Ryanair). Fra Billund Lufthavn er der forbindelse til København og de fleste større europæiske byer. Begge har busforbindelser til Århus direkte fra lufthavnen








         


Mail til ROSA