ROSA

SPOT

MXD
 


FORSIDE
NYHEDER
FESTIVALBILLETTER
DSB WILDCARD FESTIVALBILLETTER
PROGRAM OG
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
INTERVIEWS
KONFERENCIERS
TORSDAG: ÅBNINGSAFTEN
TORSDAG: KONFERENCE OG UDSTILLING
SPOT CAFE
INFO OM SPOT
INFO-KORT
FORMÅL OG
KONCEPT
SAGT OM SPOT
SPOT HISTORIE
SPONSORER OG
PARTNERE
OMRÅDEANSVARLIGE
TEKNIK
BLIV FRIVILLIG
KONTAKT OG
FEEDBACK
NYHEDSBREV

U$O - Spot 2007, Ridehuset, lørdag

Anne-Sofie Oppenlænder, foto: www.ryming.dk | 



U$O gik på scenen i Ridehuset lørdag eftermiddag kl 17. Ikke just det mest taknemmelige tidspunkt eller venue for det tre mand store orkester og frontmand U$O, som for ganske nyligt udgav sit tredje album med titlen ”Hold Nu”. Ikke desto mindre formåede U$O at løfte den svære opgave og give den kun halvfyldte sal en alvorlig lektion i speed-rap.

Og netop speedrap er så absolut U$Os varemærke. Det har det i øvrigt været, siden han tilbage i 1996 blev nummer 4 ved DM i rap ved netop at introducere denne nye teknik. Denne eftermiddag havde dog fokus på det nye album, som generelt har skruet ned for brugen af speedrap og i stedet fokuserer på melodi og beat.

U$O demonstrerede en fremragende teknik og en meget underholdende og insisterende måde at holde kontakt med publikum på. Her til eftermiddag var det nødvendigt at holde publikum i ørerne. Havde omgivelserne været anderledes, havde koncerten uden tvivl udviklet sig til en vild hiphop fest.

Med sig havde U$O et 3 mand stort band, som tilførte koncerten uvurderlig energi. Især samspillet mellem bassist og trommeslager var hårdtpumpende, musikalsk og medrivende fra start til slut.

Koncerten mundede ud i U$Os version af Søs Fengers ”Inderst Inde”, som måske fik energi niveauet i salen til at falde lidt. Det blev der imidlertid hurtigt lavet om på idet ”Inderst Inde” blev efterfuldt af en kort freestyle-seance. Her sørgede U$O og ikke mindst bandet for, at alle gik opløftede derfra.







         


Mail til ROSA