Christian Erin-Madsen | 

”Tag ikke pis på dig selv
Under alle de digte
Er det nat
Du har stådreng
Og det skal gøres.”

Med disse ord startede forfatteren Janus Kodal en intimkoncert, hvor de fleste tilhørere sad henslængt på gulvet, mens de prøvede at fange de poetiske vendinger skudt af sted fra Turbulensbagmanden Morten Okbo eller netop Janus Kodal. De blev fulgt på vej af tre guitarer, samt dybfølt sang og klokkespil fra Kristina Holgersen, den tidligere forsanger for danske Emotions, der senere genopstod som gruppen Girl In The Moon.

Det tekstuelle univers på det fremførte ”AudioPoesi – en antologi” stammede fra et interessant møde i København mellem tre digtere og to musikere. De mødtes i forlaget After Hands butik på hjørnet af Nansensgade og Ahlefeldtsgade i København, og her smeltede poesien sammen med musikken. Alle teksterne roterede mellem forfatterne, indtil alle havde bidraget til hver enkelt tekst. En af forfatterne var Janus Kodal, og musikerne var Morten Okbo og guitaristen Janus Bechmann, der også sidder med denne hyggeaften i Kunstbygningen. En aften, hvor vi bliver båret igennem stykkerne med en venskabelig charme, som sad vi alle midt i øvelokalet og kunne påvirke hvert enkelt nummer med gode råd. Små kommentarer og anekdoter kommer jævnligt fra Morten, der også på et tidspunkt slår en snak op med bandet om, hvilke akkorder de skal bruge til at angribe næste sang. Til sidst slår han endda en samtale op med de andre om, hvilke numre de skal slutte koncerten på. Alt imens grin og smil jævnligt sendes af sted fra gruppen og gengældes flere steder blandt publikum.

Sammenligningen mellem C.V. Jørgensens henslængt drevne vokalytringer og Morten Okbos spoken word-sang er slående. Når Morten med Castro-kasket og korslagte ben lukker øjnene og messer de Tom Kristensen-inspirerede ord ”Jeg er kun en lille digter” eller ”Skæbnen gav mig denne pibe” kunne man nemt forestille sig en blodsbeslægtet forbindelse til C.V. Jørgensen. Under den første lange del af koncerten tog Morten Okbo teten, og Janus Kodal fungerede som en lavmælt underbevidsthed i baggrunden. Højst. Og garanteret fuldt ud med vilje. Siden førte Kodal an med teksten om ”Rødtop” og andre hverdagsbetragtninger, som var vi samlet i en guitarrundkreds på en festival. Men det var vel netop også det, vi var. Et andet teksteksempel illustrerer det meget godt:

”Det var ikke mig
Der åbnede flasken
Det var den
Der åbnede mig
Og da jeg var tom
Blev den ved med at drikke.”

Underligt, at det var cd’er og ikke litteratur, der blev solgt ved udgangen efter koncerten.