Kasper R. Schultz, Anders Stensgaard |
Første gang Studenterhuset lægger skrå brædder til en Spot Festival, betrædes de af de 17 år gamle enæggede tvillingesøstre i Taxi Taxi. Stedet ville tilsyneladende ikke risikere sin alkoholbevilling, så pigerne måtte da også nøjes med en lille flaske kildevand på scenen til denne ellers så højtidelige begivenhed.
Det er en opsigtsvækkende iscenesættelse, som ikke kan købes for penge, når man er identiske teenagetvillinger med to små seje danske pladeselskaber i ryggen. Denne aften skulle de så bevise, at de har andet og mere at byde på. Vilkårene var helt urimelige, fordi størstedelen af det storsnakkende publikum ikke ulejligede sig at lytte efter koncerten. Heldigvis var søstrene aldeles upåvirkede af de mange koncertgængeres ligegyldighed og leverede deres sjælfulde, freakfolksy indieballader med stor indføling og overbevisningskraft.
Det håndværksmæssige var ikke uanfægteligt, men det er i virkeligheden ret uvæsentligt. For det er ikke for sjov, når de synger med lukkede øjne og forpinte ansigtsudtryk. De tør investere hele deres inderste sjæl i musikken, og derfor er alle krampetrækningerne troværdige og det musikalske virkningsfuldt. Selvom undertegnede gerne ville forkæle disse seje teenagere med en femte glimtende stjerne, må det dog være en fornøjelse, Taxi Taxi stadig har til gode. Pigerne mangler endnu et par punkterfri hits i bagagerummet, før taxiridtet kan glide glat gennem trafikken uden de helt store ujævnheder og for mange røde lamper. Men når de rammer en grøn bølge og fremfører guldrandede sange som ”Mary”, ”To Hide This Way” og ”All I Think Of”, giver de til gengæld også hele branchen baghjul. Follow that cab! |
