ROSA

SPOT

MXD
 


FORSIDE
NYHEDER
FESTIVALBILLETTER
DSB WILDCARD FESTIVALBILLETTER
PROGRAM OG
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
INTERVIEWS
KONFERENCIERS
TORSDAG: ÅBNINGSAFTEN
TORSDAG: KONFERENCE OG UDSTILLING
SPOT CAFE
INFO OM SPOT
INFO-KORT
FORMÅL OG
KONCEPT
SAGT OM SPOT
SPOT HISTORIE
SPONSORER OG
PARTNERE
OMRÅDEANSVARLIGE
TEKNIK
BLIV FRIVILLIG
KONTAKT OG
FEEDBACK
NYHEDSBREV

Speaker Bite Me - Spot 2007, Musikhuset, Store Sal, lørdag

Mikkel Elbech, foto: www.ryming.dk | 



Et otte numre langt sæt var, hvad det kunne blive til for Speaker Bite Me i Musikhusets Store Sal ved en koncert, hvis primære kritikpunkt er, at den var alt for kort. Nuvel, det er spillereglerne for en festival som SPOT, og der er ingen tvivl om at Signe, Martin, Kasper og Emil gerne var blevet et par numre mere.

Med publikum svøbt ind i lyden af bølger, mens folk finder deres plads, lægges der ud med ”Fistful of Air”, og fra start er der tale om et sofistikeret og nøje afvejet støjbillede, der kan tilfredsstille alle med en hang til det, der ikke for alt i verden skal være pænt bare for at være pænt.

”Bongo Bizarre” og ”Belle de Boskoop” følger op, og det bliver tydeligt, at sættet i aften kommer til at bestå af numre fra bandets seneste album, det sublime ”Action Painting”, der på positiv vis skiller sig så meget ud fra alt andet noget dansk band nogensinde har leveret. Bandet refererer teksten til Pink Floyds ”Wish You Were Here”, og det gøres med stil.

Speaker Bite Me fortjener, om noget dansk band, at blive sammenlignet med de store, innovative kunstnere i musikhistorien. Når Signe Høirup Wille-Jørgensen spiller percussion på keyboardstativet er det ikke blot en tosset gimmick, men i stedet, fordi det swinger og tilfører musikken noget nyt og interessant.

Med ”Teach Me Tiger” er der al grund til at gå i ekstase, da Speaker Bite Me her sætter ind for fuldt kraft og på fornem og særdeles musikalsk vis blæser hjernen ud på alle tilstedeværende med et melodisk lydinferno, der mestres af de få. Lige efter får vi ”Punk The Pam” fra debut-ep’en ”Recorded”, og den er sat væsentligt op i tempo, men rocker lige så hårdt, som den altid har gjort.

Generelt er Speaker Bite Me fantastiske musikere, og med et line-up der i aftenens anledning er udvidet med korpiger og ekstra percussion, er det nærmest umuligt ikke at blive begejstret. Aftenens tre sidste numre glider ubesværet over i hinanden, og særligt det sidste, ”War Is Over”, giver én lyst til mere. Desværre kommer der ikke mere, da programmet skal overholdes, og publikum må forlade salen med et inderligt ønske om mere – en anden gang







         


Mail til ROSA