Filip Granlie, foto: Andreas Hagemann Bro | 

Reykjavik (foto: Andreas Hagemann Bro)

Island er Atlanterhavets tørre spytklat midt imellem musikkulturens to store forter, England og USA. Både geografisk og musikalsk finder Reykjavik! hjemme der. Bandets kaotiske punk eller rock’n’roll lægger sig et sted mellem The Clash og Buzzcocks mod øst og Ramones og The Stooges mod vest.

De seneste års stormflod af bands, der finder inspiration i slutningen af halvfjerdserne, er tilsyneladende altædende. Der er efterhånden ganske mange svipsere imellem. En god del af dem bestræber sig nemlig på at læne sig godt og grundigt op ad forbillederne. Reykjavik! fejler fuldstændig på dét punkt. De bekymrer sig vist ikke synderligt om hverken attitude eller forbilleder. Tværtimod spiller de bare forrykt og uprætentiøs rock, der ikke selv har nogen idé om, om det er artrock eller ølrock.

Koncerten lagde ud med fuzztoner fra bandets bassist, der lignede en Pearl Jam-fan fra starthalvfemserne. Derefter blev der ikke pustet ud, knap nok mellem sangene, hvor der var tid til at invitere publikum til slagsmål, og til at bede lydmanden skrue op til mindst 11. Der var også beretninger om Islands infrastruktur, som ikke omfatter toge, om gårsdagens prostituerede i København, og tre gange blev forsangerens kones telefonnummer afsløret med koncertens tydeligste diktion.

Mikrofonen røg af ledningen i et Roger Daltrey-stunt, to gange røg remmen af henholdsvis guitar og bas, så musikerne var overladt til at tæske med højre hånd på venstre hånds boksepude af træ og strenge. Sangeren fimstrede rundt blandt publikum. Den ene guitarist tog sig flere gange til hovedet, som fik et par gevaldige skrubs. Ikke kun fra hans egne hænder, men også fra forsangerens i en afsluttende brydekamp.

Det var underholdende, men det tog ikke fokus fra musikken. Der var enkelte sange, der kun var halvstærke, men de blev alle fremført hektisk og hæsblæsende og under vild fuldskab. Allermest befriende var dog Reykjavik!s totale ligegyldighed over for attitudens og black-outets dårlige samvittigheds tyranni.