Rasmus Elm Rasmussen, foto: Tilde Juul |
Port Largo indtog Spot-festivalens store Gran-scene lørdag eftermiddag badet i blå spots, tæt røg og et massivt lag af synthesizer. Efterhånden fulgte simple, kantede guitarfigurer, ildevarslende trommer og forsanger Jesper Lidangs klagende vokal, i et intro-nummer, der gav klare mindelser om åbningsnummeret ”Plainsong” fra The Cures legendariske ”Disintegration”-album. Og ikke mindst Cure er netop et af de bands, man finder tydelge referencer til i Port Largos lydunivers. Port Largo har nemlig valgt at lægge sig i kølvandet af den bølge af bands, der de senere år har kigget tilbage mod den mere dystre side af firsernes popmusik og trukket inspiration fra den såkaldte postpunk-genre. I udlandet er denne bølge ført an af bands som Interpol og The Editors, og i Danmark finder man repræsentanter som Spleen United, Green Concorde og Decorate.Decorate.
En massiv bund af intense trommer og markante basgange prægede således, som en obligatorisk henvisning til det kolde storbyliv, det meste af koncerten. Til forskel fra mange af genrens øvrige udøvere finder man hos Port Largo heldigvis også en tendens til at slippe det knugende greb og give luft i den trykkede stemning, således at musikken løfter sig mod lettere luftlag. Netop i disse passager er det dog igen svært helt at abstrahere fra de tydelige musikalske referencer, i denne sammenhæng til Mew, som bandet i de mere højtflyvende passager til tider ligger så tæt op ad, at det nærmer sig det plagierende. Specielt Lidangs skrøbelige falset rammer lige præcis det karakteristiske stemmeleje, vi kender fra Jonas Bjerre. Blot håndteres den langt fra lige så elegant og virker ofte en anelse malplaceret og usikker. Hvilket egentligt er ærgerligt, da Lidang har en rigtig god stemme, der gør sig overbevisende i det mere afslappede stemmeleje.
Hvad bandet således stadig savner en smule i originalitet og eget personligt præg, har de derimod til overmål i sammenspil og fremførelse på scenen. Og hvad der end må være at sætte af kritik på adskilte dele af Port Largos udtryk, overskygges den af bandets tilstedeværelse og sikkerhed i livesammenhæng. Denne eftermiddag fandt de således en virkelig fin balance mellem den intense og medrivende udførelse af numrene og en afslappet kontakt til publikum. Så selvom udbuddet af denne slags musik måske i øjeblikket er stort på den danske scene, har Port Largo, hvis efterspørgslen ellers rummer plads til endnu et navn, substans nok til at markere sig i flokken.
|
