ROSA

SPOT

MXD
 


FORSIDE
NYHEDER
FESTIVALBILLETTER
DSB WILDCARD FESTIVALBILLETTER
PROGRAM OG
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
INTERVIEWS
KONFERENCIERS
TORSDAG: ÅBNINGSAFTEN
TORSDAG: KONFERENCE OG UDSTILLING
SPOT CAFE
INFO OM SPOT
INFO-KORT
FORMÅL OG
KONCEPT
SAGT OM SPOT
SPOT HISTORIE
SPONSORER OG
PARTNERE
OMRÅDEANSVARLIGE
TEKNIK
BLIV FRIVILLIG
KONTAKT OG
FEEDBACK
NYHEDSBREV

Metronomy, præ-spot, VoxHall, torsag

John Fogde, foto: Michael Boe Laigaard | 



Metronomy er egentlig et enmandsprojekt for Joseph Mount, der dog medbringer to kolleger på scenen, når der skal spilles koncerter. Det var også tilfældet på VoxHall, hvor de tre musikere stillede op med keyboards, bas og guitar for at afrunde den engelske åbningsaften på dette års Spot Festival (læs også anmeldelser af Dead Kids og Apartment).

Den første halvdel af koncerten bestod af instrumentale sange, hvor både musikken og de fjollede, men dog alligevel koreograferede danseøvelser, ledte tankerne over mod elektroniske navne som Hot Chip og Devo. Mount fremstod ærkebritisk, og de få kommentarer, publikum fik med på vejen, lå et sted mellem overdrevent høflige eller uhyrligt ironiske, og det samme gjorde sig gældende for de to tilfælde, hvor han gjorde brug af mikrofonen til rent faktisk at synge ord i stedet for underlige lyde.

Trioens underlige opførsel og deres udklædning, der bestod af sorte T-shirts med en lampe påklistret, der tændte og slukkede ved berøring, passede fint til musikken, der nok lettest kan beskrives som legesyg electronica. Sangen ”Are Mums Mates” mindede om Bjørn Svin, og sjovt nok blev der sågar plads til en saxofon på sangen ”Heartbreaker”.

Afslutningsnummeret med omkvædet ”What’s your name? / You’re taking my breath away” rundede helt fantastisk koncerten af, og der var ikke bare tale om et potentielt hit, men også en fornemmelse af, at vi netop havde oplevet noget helt specielt.






         


Mail til ROSA