Pelle Sonne Lohmann, foto: Frederik Arhøj |
Maria Køhnke er i livesammenhæng et lige så charmerende og indtagende bekendtskab som på plade, men på scenen bør Maria og hendes i øvrigt superkompetente backingband åbne lidt mere op for sluserne. Man fornemmer en upassende tilbageholdenhed, der i al dens generthed er stærkt unødvendig, og som kun tjener som et distancerende slør over det ellers skønne materiale.
Du har en sanselig sødme og en vidunderlig vokal som få, Maria, så træd et skridt nærmere scenekanten og favn publikum – det er dig, der er centrum, og det er du ikke for ingenting. Skyd brystet frem og stol på dit skævt poppede stof, der jo slet og ret er forrygende! Din plade snurrer endnu højfrekvent i undertegnedes anlæg, og det er ikke for ingenting.
Maria Køhnke når rundt regnet hele debutpladen igennem denne aften, og mens skivens mere tyste numre sommetider taber en smule i liveformatet, vinder de mere beskidte størrelser betragteligt og fremstår om muligt endnu stærkere end på albummet. Eksempelvis er Christian Bech-duetten “Easy Fast And Free” og singlen “Everything” klokkeklare triumfer denne aften, hvor også den Sune Wagner-forfattede ”I Still Crave You” fortolkes overbevisende og tilmed rummer et ”Hey Hey My My”-inspireret basspil til slut. Der leveres dog også pragtfulde udgaver af de mere afdæmpede ”Cardboard Heart” (som imidlertid indledes af en meget åbenlys samspils-fejl) og ”Silent Soldier”, hvoraf englestemmen på førstnævnte og den pudsigt længselsfulde dynamik i sidstnævnte er herligt eminente størrelser.
Trommerne synes ved enkelte lejligheder lidt for dominerende rent volumenmæssigt, mens den kvindelige korvokal omvendt drukner lidt indimellem. Der er dog så absolut tale om bittesmå indvendinger, og de skal ingenlunde få lov at pille ved Maria Køhnkes mestendels fornemme forestilling. |
