ROSA

SPOT

MXD
 


FORSIDE
NYHEDER
FESTIVALBILLETTER
DSB WILDCARD FESTIVALBILLETTER
PROGRAM OG
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
INTERVIEWS
KONFERENCIERS
TORSDAG: ÅBNINGSAFTEN
TORSDAG: KONFERENCE OG UDSTILLING
SPOT CAFE
INFO OM SPOT
INFO-KORT
FORMÅL OG
KONCEPT
SAGT OM SPOT
SPOT HISTORIE
SPONSORER OG
PARTNERE
OMRÅDEANSVARLIGE
TEKNIK
BLIV FRIVILLIG
KONTAKT OG
FEEDBACK
NYHEDSBREV

Malene Mortensen - Spot 2007, Musikhuset, Filuren, fredag

Rasmus Ardahl, foto: Anders Stensgaard | 



Malene Mortensen blev landskendt som deltager i ”Stjerne for en aften”, og senere vinder af Melodi Grand Prix. Den fortid skal dog ikke ligge den unge sangerinde til last, for siden da har hun vist, at talentet rækker til mere og andet, og det endda inden for den mere end krævende jazz-genre.

Tre albummer med sødmefyldt vokaljazz er det blevet til, og masser af sparring med nogle af dansk og international jazz’ mest kompetente musikere. Det forpligter selvfølgelig, og med en kort og kompakt koncert fik Mortensen vist, at hun uden tvivl er meget mere end borgerlig baggrundsmusik, men også at der endnu er et stykke vej op til talentets forbilleder.

I samspil med sine fire danske og svenske musikere startede løjerne ellers mere end overbevisende med numrene ”Kings Town” og ”Temptation”, begge komponeret af hovedpersonen selv. Respekt for det. Sikkerheden i vokalen var total, fraseringerne velvalgte, og soloerne udfordrende og chancebetonede. Og den ros skal Malene Mortensen have. Hun har ikke valgt nogen sikker løsning, men kastet sig ud på dybt vand, og det betyder at talent og potentiale på længere sigt for alvor kan blive forløst.

I aften var helhedsindtrykket dog lidt for blandet. Efter den gode start viste Mortensens styrke sig at være begrænset til enten det dybe eller høje register, hvor hun endnu mangler intensitet, styrke og nærvær, når melodierne skal formidles i mellemlejet. Samtidig viste det sig også, at så kompetente musikere, som var med på scenen kan blive en reel ulempe. I hvert fald formåede Mortensen ikke at dominere de fire unge, kåde musikere, der alle brændte for at levere den næste ekvilibristiske solo.

Her skulle Malene Mortensen have vist sin autoritet, men jo mere dynamisk og kaotisk musikken blev, jo mere mistede den naturlige frontfigur sin pondus – både vokalt og fysisk. Alligevel er der næppe tvivl om, at der venter en fremtid på live-scenen, hvor de pæne numre fra hendes udgivelser for alvor foldede sig ud og fik liv og sjæl. Spørgsmålet er så, hvor længe hun får lov at optræde under det beskyttende prædikat ”talent”.







         


Mail til ROSA