Frederik Denning, foto: Pia Ry. |
Katrine Ottosen leverede noget så udsædvanligt som en solo electro-singer/songwriter koncert i den lille sal i musikhuset. Hun havde meget at leve op til, som tidligere opvarmning for franske ”Nouvelle Vague”. Den danske piges stil er svær at beskrive, og er endnu vanskeligere at putte i en boks med andre kunstnere – især på den danske scene.
Katrine Ottesen åbnede koncerten med nummeret ”The Secret”, som roligt bølgede frem med enkelttoner på de meget syntetiske keyboards akkompagneret af Katrines utroligt smukke stemme. Det virkede desværre, erfaringen til trods, som om Katrine var ret nervøs. Dette betød dels at hun ikke rigtig kom udover scenen, men også at fingrene ind imellem ramte en forkert tone på synth’en.
Som man sad på første række og iagtog hende, var det dog svært ikke at blive en smule forelsket i den generte lillepige med den fantastiske stemme, der også virkede oprigtigt beæret over publikums fremmøde. Den store kontrast mellem de minimale synths, og Katrines stemme var i høj grad med til at sikre, at netop hendes stemme kom i fokus. Alligevel savnede man undervejs en lyst til at eksperimentere. Nogle underlæggende beats, andre instrumenter/lyde eller måske lidt mere bund havde i høj grad klædt hendes optræden.
Netop eksperimenter blev udført i næstsidste nummer – ”Flower” – hvor Katrine spillede en fantastisk swingende solo på sin nyindkøbte Kazoo. Det virkede som om at hun forbindelse med opførrelsen af netop dette nummer lyste op og blev mere sikker på sig selv. I hvert fald fungerede afslutningsnummeret ”Underwater” akkurat ligeså godt, og med disse numre blev der sikret en vellykket afslutning på koncerten. |
