Nicolas Breschel, foto: Rasmus Weng Karlsen |
|
|
Hvis man ikke har set dem i underholdningsprogrammet Flemmings Helte på DR endnu, skal man bestemt ikke holde sig tilbage fra at se disse gale mennesker i levende live. Je M´Appelle Mads, fra det tidligere ”heavyfunk”-orkester, Impotators, er en energibombe uden lige. Med Electric Boogie-moves og fjollede vrid med kroppen, dansede han rundt med makkeren Bounty Niller, der kvitterede med lige så fjollet mimik og dans.
Dette Gøg & Gokke-par har, ud over at have kreeret et formidabelt sceneshow, også fremstillet en bunke popsange, der smitter, så det gør noget. Publikum havde simpelthen svært ved at sidde stille på deres sæder i Filuren. Til sidst rejste et par piger, der ofte havde skreget i løbet af koncerten, sig op og dansede og sang med. Om det var fordi Je M´Appelle & Bounty Niller lige havde smidt tøjet og stod tilbage i gyldne G-strenge, vides ikke.
Sangene bevæger sig i et elektronisk lydunivers, men leger med genrer som dancehall, rap og 80´er-kitsch. De danske tekster er satiriske, politiske og kontroversielle, men er pakket ind i sarkasme og enkel retorik. Der bliver taget fat på emner som Danmark, Anders Fogh og Thomas Helmig, og stadig fik de to publikum til at synge med på sangene.
I løbet af de 45 minutter, koncerten varede, nåede de to herrer at skifte scenekluns fire gange. Kostumerne varierede mellem stramme dragter i nationalfarver med dertilhørerende Dannebrog stikkende ud af bagen til komiske dragter enten i skriggrøn og -pink eller Formel 1-style. Musikken, dansen, sceneshowet er drønskægt og kurerede alt, hvad der hed tømmermænd denne lørdag. En perfekt start på andendagen af dette års Spot-festival. Tak, Je M´Appelle Mads & Bounty Niller! |