Ikke rygning, men "trompet forbudt" stod trykt på trommeslager Stefan Pasborgs sorte T-shirt, da jazz-trioen Ibrahim Electric indtog scenen i Ridehuset til dette års Spot-festival. Og man forstår hvorfor. Det er nemlig på ingen måde jazz fra traditionelle skuffer, dæmpere eller messingblæsere, man kan høre hos disse tre usædvanlig dygtige musikere. Hammond-trioformatet (trommer, guitar, orgel) danner rigtignok basis for "Ibrahim Electrics" instrumentale stil, ligesom den ene solosekvens afløser den anden som i en New Orleans-session af den allermest afrohårede, men så holder lighederne altså også op. Ibrahim Electric spiller ikke så meget på genrefusioner, som på deciderede vrangvridninger af alskens velkendte formater: grundfigurer trækkes ud, diverse taktslag springes over, tempoet skues op i overdrive, og fremmede stilelementer sniger sig ind nøjagtig efter behag, efter legelystprincippet, som danner selve fundamentet for denne musik. Ibrahim Electrics musikalske legetøj spænder så vidt som over afrofunk, Tarantino-toner, Doors-Hammond, country, swing, barbershop, cirkus og surf, og undertegnede hørte sågar Niclas Knudsens guitarfrasering i nummeret "Splash" som noget à la Benny Hill – var det bare mig?
Spot-publikummet stod desværre lidt spredt, klokken var trods alt kun eftermiddag, men til gengæld blev Århus Ridehus i løbet af små 45 minutter både fyldt og lyst op af nikkende hoveder og vrikkende i hofter, man kunne nærmest ikke lade være. Lyden var god, som energien, og folk gik mærkbart omstemte derfra, måske med koncertens absolutte højdepunkt endnu vibrerende i kroppen, nemlig Stefan Pasborgs imponerende laaaange vedvarende opfindsomme tommesolo - mit gæt lyder på mindst 2 minutters (!) rytmelege holdt svævende i luften af Pasborgs magisk-elastiske håndled. Hele Ibrahim Electric alias Pasborg, Knudsen og Tuxen kan deres kram, deres jazztradition, så sikker og vist, at det giver overskud til at lege med den, åh så funky funny frit.
