Sten Kloppenborg, foto: Jan Chrillesen |
Det var med en blanding af forventning og tømmermænd, jeg indfandt mig i den store sal i Musikhuset. Naturligvis draget af salens bløde sæder, men også med en forventning om en blød opstart efter en hård fredag på Spot. Mine forventninger blev ikke indfriet. Jeg startede simpelthen lørdagen med en god festivals største oplevelse.
Hush lagde ud med titelnummeret fra deres seneste skive ”For All the Right Reasons”, et hamrende iørefaldende popnummer, der blev leveret stramt og præcist og med den selvsikkerhed og ro, der kommer af at have styr på sagerne, og det har Hush. Dorte Gerlach og Michael Hartmann backes op af et fantastisk band, der tilmed virker, som om de hygger sig fantastisk, når de spiller. De udstrålede virkelig ægte spilleglæde, og det forplantede sig lynhurtigt til salen, hvor folk havde svært ved at holde mundvigene nede på trods af det talstærke fremmøde fra ”musikpolitiet”
Dorte Gerlach er naturligvis midtpunktet på scenen og binder numrene sammen med små anekdoter, der virker fint og er med til at skabe den afslappede stemning på scenen og i salen. Hendes stemme er simpelthen fantastisk. Min sidemand og jeg (der godt nok begge er i kronprinsealderen) fik flere gange klump i halsen og ståpels på vores barkede underarme af hendes fantastiske vokal.
Der blev spillet numre fra begge Hushs udgivelser, og der er virkelig nogle stærke numre imellem. Sættet blev afsluttet med en imponerende ”orgelorgasme” af Palle Hjort. Det er altid fedt at høre et Hammond-orgel få, hvad det fortjener.
Hush fangede mig med paraderne nede og gav en fantastisk musikoplevelse, og at dømme efter de kommentarer, jeg hørte på vej ud af salen, var jeg ikke alene om den opfattelse. |
