Morten Engsig Christensen, Foto: Rasmus Weng Karlsen | 

Rock ’n roll, også den depressive, sendes bedst ud i bandform – to mand, én guitar og en laptop, er bare ikke rock ’n roll. Med guitar og tilbagelænet laptop-rytmik, prøvede HellraiserTen at kommunikere deres 80’er depressive elektrorock, ud til folk, men det lykkedes kun delvist.

Det var som kartoffelkur og stram økonomisk politik fra højrefløjen havde sat sig i HellraiserTen, Der var ikke megen glæde at spore i HellraiserTens musikalske univers og da vi til sidst fik serveret ”Straight To Hell” i en langsom ¾, var det som symbolikken stod krystalklar.

Der var gode elementer, og det var især af rock, ikke elektronica, så det bliver, til trods for en skidt kamp, spændende at følge HelraiserTen på deres kommende vej.