Olav Leenborg Arnkjær | 

Duoen Haugaard & Høirup holdt fra første færd så godt som samtlige publikummer skarpt lyttende fra start til slut. Koncerten blev skudt i gang med nummeret ”Menuet de France”, hvor mange kvaliteter der stadfæstedes gennem koncerten hurtigt viste sig. I begyndelsen var det drømmende dejligt, kort efter flyttes capoens placering på gribebrættet, der spilles op til dans og der trampes i gulvet.

I løbet af koncerten føres man sikkert igennem det meste af følelsesregistret, det ene øjeblik en anelse trist, det næste lystigt til mode. Til tider inviterer musikken så absolut til dans, og det virker næsten underligt at alle sidder stille. Men følgende følelse af bare at nyde musikken i sin egen form gør dansen så ganske overflødig.

Under de indledende ord til den gamle danske sang, ”Det var en Lørdag Aften” kommer der en lille dialog på scenen. Det er simpelt og hyggeligt humoristisk og pointen er fra Høirups side, at for at få en violinist til at føle sig overflødig behøver man blot at synge en sang akkompagneret af egen guitar. Publikum er med og mindst et smil på læberne, ofte en lettere latter, er frembragt. Latteren finder vejen igen til ironien der opstår, idet en skaldet mand sidder og synger: ”Jeg stod op en søndag morgen og flettede mit hår.” Bortset fra sådanne godmodigt publikumsindtagende elementer viser Høirup her sin solide og medrivende stemme. Og intet mindre kunne heller ikke have gjort det, da begge musikere simpelthen spiller så godt som fejlfrit, med sjæl og ualmindelig dygtigt.

Koncerten afsluttes med titelnummeret fra seneste udgivelse, ”Gæstebud”. Herefter ville det lille men dedikerede publikum have mere, men mere fik de/vi ikke. Haugaard og Høirup hev næsten demonstrativt stikkende fra instrumenterne, takkede og forlod scenen.