Peter Melgaard, foto: Rasmus Weng Karlsen | 

Foto: Rasmus Weng Carlsen.

Det er ikke for ingenting, at Green Concorde navngav deres nyligt udgivne debutalbum ”Ten Cities”. Storbyernes skumle kvarterer lurer nemlig ikke kun i sangtitler såsom ”Detroit” og ”Miami”, men i høj grad også i det støjrockende lydbillede, som mødte de første publikummer, som havde sneget sig ind til åbningen på årets Spot Festival i Ridehuset. Et lydbillede, som med inciterende guitarriffs, stift basspil og tight trommespil danner rammen om et band, som har vist sig værdigt som opvarmning for navne og genrebrødre som Spleen United og Roskilde-aktuelle Arctic Monkeys.

De første associationer ryger nu mere i retning af The Strokes, selvom britiske konnotationer også presser sig på i form af dragende staccato-riff, som dog aldrig bliver for ensformige pga. lead-guitaristens øre for fængende breaks. Green Concordes længselsfulde og rastløse musik adskiller sig dog fra forbillederne ved et mere sortmalet (skandinavisk) stemningsbillede i numre som singleudspillet ”The Anthem to Which We Fall”, der konstant balancerer på grænsen til at sprænge lydmuren og lærredet uden dog nogensinde at gøre det.

I en tid hvor New Rave får ufatteligt meget opmærksomhed, er det rart med et band som har rødderne solidt plantet i den alternative rocks evige trang til udforskning af musikalske rammer med råheden og autenticiteten i behold. Bandet var således dybt fokuseret på musikken og udtrykket i forhold til kommunikationen til publikum hvor frontmanden yderst sparsomt nøjedes med et ”tak fordi I kom” som prompte blev besvaret ”selv tak” af en feststemt publikummer. Ikke at det nødvendigvis er en positiv ting at være fåmælt på scenen – men når musikken taler for sig selv er ord kun støj på linjen. I Green Concorde’s tilfælde gik musikken nu lidt for rent igennem.

Støjen håndterede lydmanden i Ridehuset nu glimrende og bandet havde derfor de optimale betingelser for at deres skrantende storbyrock kunne få taget til at lette. Den grønne hurtigflyver kan uden tvivl komme højt op at flyve i den nære fremtid men så skal der også tankes en anelse mere originalitet og live-energi før de ruller ud af startbanen. Det var nu et veltilfredst publikum som i forhold til åbningskoncerterne de foregående år var mødt talstærkt op og ingen så ud til at være gået forgæves selvom de færreste så ud til at kende de københavnske storbydrenge med fuld fart fremad.