ROSA

SPOT

MXD
 


FORSIDE
NYHEDER
FESTIVALBILLETTER
DSB WILDCARD FESTIVALBILLETTER
PROGRAM OG
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
INTERVIEWS
KONFERENCIERS
TORSDAG: ÅBNINGSAFTEN
TORSDAG: KONFERENCE OG UDSTILLING
SPOT CAFE
INFO OM SPOT
INFO-KORT
FORMÅL OG
KONCEPT
SAGT OM SPOT
SPOT HISTORIE
SPONSORER OG
PARTNERE
OMRÅDEANSVARLIGE
TEKNIK
BLIV FRIVILLIG
KONTAKT OG
FEEDBACK
NYHEDSBREV

Forest & Crispian - Spot 2007, Ridehuset, lørdag

Pelle Sonne Lohmann, foto: Rasmus Weng Karlsen | 



Den svenske trio Forest & Crispian er med dens selvdefinerede ”new wave barbershop rock” helt naturligt sin egen, hvilket i sig selv er forfriskende, men ikke nødvendigvis en garant for entydigt vellykket og medrivende musik. Og i tilfældet Forest & Crispian er det efterhånden gået op for undertegnede, at bandets eksistensberettigelse i højere grad er at finde i den mere eller mindre unikke tilgang til musikken end i selve det kunstneriske produkt.

Trioen er uden de fjerneste forbehold et herligt bekendtskab – evigt smilende, udadvendte og gennemført veloplagte plages bandmedlemmerne på ingen måde af anstrengende stjernenøkker, og det er (som min sidemand påpeger) befriende, når man netop har kværnet sig igennem en stribe indie-koncerter med lutter indadvendte og måske endda selvhøjtidelige attituder.

Og den noget aparte sceneopsætning og instrumentering, der fordrer en konstant pågående synthbas, en elektrisk guitar af den mere spontane skuffe og en stående trommeslager er lige som det temmelig varierede materiale godt tænkte størrelser. Netop musikkens alsidighed er et umiddelbart scoop, men bandet er endnu blot i besiddelse af ganske få sange, der virkelig brænder igennem.

Som på debutalbummet, der udkom tidligere på året, er dagens højdepunkter den blues-inficerede ”Lord Of The Women”, den skramlede ”Tellus! What Are You Doing?” og den blidt vuggende ”Leuropea”, men det er særligt et hidtil ukendt nummer med teksten ”I’m gonna tell her you love her”, der med sit pragtfulde og tydeligt 1950’er-inspirerede omkvæd trækker læsset og tilmed sætter skub i det ellers noget tilbagelænede publikum.

Et glimrende og allestedsnærværende aktiv er de utallige trestemmige vokalharmonier, der tager sig fornemme og overraskende rene ud. Hér skal man holde fast, og så må jagten på sande sangknaldperler ellers bare intensiveres, lige som Forest & Crispian må gruble yderligere over, hvordan bandet skal få det optimale ud af dets skæve og frydefuldt fordomsløse tilgang til musikken.







         


Mail til ROSA