Nicolas Breschel, foto: Pia Ry |
Man kunne høre han mente det. Cowboyhatten var trukket godt ned i ansigtet, men det betød ikke at han ville skjule noget for os. Folkemusik har altid været en ærlig musik og denne mand havde fødderne plantet godt ned i den tradition. I løbet af den halve time han spillede, blev der fortalt enkle historier om stort og småt, liv og død. Specielt ”I can see it in your eyes” er smuk og velskrevet. Det er helt sikkert en mand med noget på hjertet. Derudover er han en dygtig guitarist og hans fingerspil bandt musikken sammen på en sikker og lækker måde. ”CS Nielsens” synger på amerikansk, men enkelte steder trådte den danske accent frem. Det er lidt ærgerligt, for manden rammer ellers plet med resten.
”CS Nielsen” blev akkompagneret af en bratsch og en kontrabas, som tilføjede nogle ekstra lag til musikken. Hvor Bratschen blendede nogenlunde ind, spillede kontrabassisten til tider lidt kluntet. Og det dominerede desværre lydbilledet. Det fungerede til gengæld optimalt, da han spillede med bue. Men det var stadig som om at de ekstra instrumenter spændte ben for selve essensen af musikken. Og det er en mand med sin guitar, stemme og sange. Jeg ville nok helst have hørt ”CS Nielsen” alene, men hvis det skulle være, ville den lækre dobro fra pladen fungere klart bedre i live-sammenhæng. |
