Peter Melgaard, foto: Tilde Juul | 

En svensk guitarist, en brasiliansk bassist, en jysk trommeslager og Janis Joplins uægte datter i front med en velsvungen spade er åbenbart alt, hvad man behøver sætte sammen, for at få rocken så low down and dirty, at man næsten ikke kan skrabe den af gulvet bagefter. Det er nu desværre ikke alle numrene, som er værd at samle op og tage med hjem, selvom niveauet generelt er højt.

Cherry Overdrive har i Lene Kjær-Hvillum en røst af høj kaliber, som hiver bandet op i de perioder, hvor musikken ellers er på vej i tomgang, og lead-guitarist og backing vocal Cecilia Cresso kompenserer for sin manglende stemme med eminente soli og god sceneenergi.

Apropos energien, så var ikke tilfredsstillende i bandets øjne at publikum sad ned i de behagelige sæder, og derfor opfordrede de hurtigt publikum til at rejse sig, og det har da heller aldrig været meningen, at man skal sidde ned til en rock ’n’ roll koncert. Med numre som ”Shake it up” og Hey Sugar”, som syder af sex og energi, er det nu også svært at holde benene i ro. Især når førstnævnte har en så solid smadderafslutning.

Sætlisten bestod primært af genretypiske numre af forskellig kvalitet fra det nyligt udkomne debutalbum ”What it Takes”, men der blev også luftet et par enkelte nye, som viste, at Cherry Overdrive også har en forkærlighed for western og surf, som serveres som krymmel på toppen af garage-rock-bjerget.

For at sætte ordentligt punktum havde de 4 kvinder helt rigtigt valgt det stemningsfulde nummer ”Story of a Girl With No Name”, som efter en lang stille intro bryder ud i et tungt inferno af herlig guitarstøj, før det igen til sidst stilner af og giver bandet plads til at præsentere sig selv. Nummeret fremstod dermed også som et symbol på koncertens forløb som helhed – en koncert, som var lidt tid om at komme i gang, men som hævede niveauet for til sidst at forsvinde lige så stille ud af kroppen, idet man gik ud af dørene i den store Gran-sal.