Danny Thomas Goodwin, foto: Thomas Mose | 

Forsanger Daniel ‘Babylove’ Van Dango og hans med-fandangoer er leveringsdygtige i lystig ska, der sætter gang i dansefødderne og slår hjernen fra i smittende livsglæde.
Tidlig lørdag aften prøver Belafontes blege børnebørn så at ryste tømmermændene ud af spotgtilskuerne med et tight swingende sæt, det er svært andet end at blive glad af. Langsomt, men sikkert, fyldes det store telt på Officerspladsen da også af folk, der trænger til et afbræk fra diverse indiebands patos og i stedet vil give sig selv hen til ren musikalsk og kropslig glæde.

Van Dangos formår både at bidrage med hoftesvingende pop, som det lystige "Rude Boy", og mere heftige kraftpræstationer og gearskift, der viser hvor sammenspillet bandet er. Alle breaks og beats bliver markeret med sving med guitar og blæseinstrumenter, mens midtpunktet, Daniel ´Babylove´, pisker afsted som et sjældent set energibundt med en perfekt hæs stemme og karisma, der flyver helt om til de bageste rækker.
På trods af bandets hvide teint og frontmandens svært-forståelige dansk-svenske, så er der ingen tvivl om at de ligger lige i haserne på genrens caribiske ophavsmænd. Og til et buldrende bifald og duften af tændte joints takker ´Babylove´ af med et svedigt "I er så fucking søde, at jeg får lyst til at spise jer!"